1.Vin vingaver vinkurve kvatitetsvin vin.

Man bedřmmer normalt en vin udfra fire kriterier:

Smag

Det vigtigste ved vinen er selvfřlgelig dens smag (selvom en stor del af det, man oplever at man smager, faktisk er noget man lugter!) Og ogsĺ pĺ dette punkt er der utallige muligheder for at beskrive, hvad man smager. Dog er det vigtigt, at smagen indfrier de forventninger man har til vinens smag efter at have lugtet til den - jeg har om nogle vine skrevet, at man smager det man "for-dufter" - det er et godt tegn!! Smagen i vinen kommer fra druerne, men er den lagret pĺ fade kan der ogsĺ vćre smag fra dem i vinen - det kalder man ogsĺ at der er struktur fra fadet i smagen. Nogle vine er lagret pĺ fade, andre pĺ flaske og nogle begge dele. Man kan bruge bĺde stĺltanke og fade af trć til at lagre vinen i. Fadene af trć er som oftest lavet af egetrć, hvor det som hovedregel gćlder, at nye fade afgiver mere egetrćssmag til vinen end gamle, og ligeledes afgiver amerikansk egetrć mere smag end fransk egetrć. Er vinen lagret pĺ fransk eg vil du ofte finde at vinen smager rřget, mens amerikansk eg ofte giver vinen en smag af vanille. Man kan ogsĺ finde vine der lagres pĺ fade af cedertrć - det giver fedme i vinene. Personligt bryder jeg mig ikke om vin, der smager for meget af egetrć, men igen er det individuelt, hvad man kan lide. Jeg har nedenfor forsřgt at lave en oversigt over de smagsnuancer, der findes i vin. Oversigten er ikke "fyldestgřrende" - jeg har blot listet noget af det, jeg har fornemmet at kunne smage i vin. Som nćvnt afhćnger smagen af hvilke druer, vinen er lavet af, og hvordan den har vćret lagret. Herudover spiller det en rolle, hvor gammel den er. Der er forskel pĺ, hvornĺr forskellige vine skal drikkes - fx Beaujolais-vinene vinder ikke ved at blive lagret - de er bedst nĺr de er unge og har bevaret frugtsmagen. Men igen: Det er dig og dine smagslřg der bestemmer, hvornĺr du synes vinen er optimal, og dermed om du drikker vinen pĺ det optimale tidspunkt.

Rřdvin

Hvidvin

Unge vine (syre og bitterhed er karakteristika): Frisk frugt Solbćr Syre Hĺrd/rĺ garvesyre Bitter smag Třr Skarp eftersmag Frugt i eftersmagen	Unge vine (syre og bitterhed er karakteristika): Sprřd frisk frugt Citrus ("sur" frugt) Ćble Ananas Třr Bidende syre Skarp eftersmag Frugt i eftersmagen
Lidt ćldre vine: Harmoni (tilgćngelig) Ingen kanter / afrundet / rund smag Power Elegant Lakrids Viol Lang eftersmag	Lidt ćldre vine: Harmoni Afrundet syre Fersken og andre sřdlige gule frugter
Modne vine (ofte karakteriseret ved sřdme): Krydderi Peber "Sol ogVarme" Bćr Blid garvesyre Figner Svesker Syltede frugter Tung sřdme i eftersmagen	Modne vine (ofte karakteriseret ved sřdme): "Patina" (et positivt alderdomstegn ~ prćg alder og brug) Abrikos

Er en vin gammel vil den fřles flad og den vil vćre salt i smagen - dette gćlder uanset om det er hvidvin eller rřdvin.

Man skal lćgge mćrke til om der er balance mellem frugt- og garvesyre. Garvesyren er det, der ligesom sćtter sig som et lag pĺ tćnderne og i mundhulen, nĺr man smager pĺ vinen, mens frugtsyren fřles som en prikken pĺ tungen. Frugtsyren giver vinen friskhed - er der for meget frugtsyre er vinen skarp, er der for lidt vil vinen fřles flad. Garvesyren giver vinen krop og er afgřrende for om vinen kan gemmes. Jeg har om flere vine skrevet at de "trćkker spyt": Det er et rigtigt godt tegn - det kan nćrmest beskrives som at munden lřber i vand, at der ligesom bliver ved med at vćre mundvand der skal synkes! Eftermagen er den smag der bliver tilbage i munden nĺr man har sunket vinen eller spyttet den ud. Nogle vine forsvinder nćsten omgĺende, mens andre har en lang eftersmag og ligesom bliver hćngende. Dét er et godt tegn!!Konklusion: Vurdér om der er harmoni mellem duft og smag i vinen, og om den falder i din smag.

Special řl - Special vin - Special spiritus - Vingaver - Gavekurve - Vi har det du mangler - ellers skaffer vi det hurtigt!

Křb vinen direkte over nettet fra Vins Vinimport og spar op til 30-40 % ved křb i kasser. Vi importerer kun udvalgte kvalitetsvine og sćlger dem direkte uden noget fordyrende mellemled.